16.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 211/22
Rettens dom af 7. juni 2011 — Arkema France m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-217/06) (1)
(Konkurrence - aftaler - markedet for methacrylater - beslutning der fastslår en overtrædelse af artikel 81 (EF) og EØS-aftalens artikel 53 - tilregnelse af ulovlig adfærd - begrundelsespligt - ligebehandlingsprincippet - princippet om god forvaltningsskik - bøder - overtrædelsens grovhed - konkret indvirkning på markedet - bødens afskrækkende virkning - recidiv - princippet ne bis in idem - proportionalitetsprincippet - formildende omstændigheder - manglende faktisk gennemførelse af aftaler - tildeling af ansvar for betaling inden for en koncern - fuld prøvelsesret)
2011/C 211/48
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Arkema France (Colombes, Frankrig), Altuglas International SA (Puteaux, Frankrig) og Altumax Europe SAS (Puteaux) (først ved A. Winckler, S. Sorinas Jimeno og P. Geffriaud, derefter ved advokaterne S. Sorinas Jimeno og E. Jégou)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Arbault og V. Bottka, derefter ved V. Bottka og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater) i det omfang den omhandler sagsøgerne eller subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, sagsøgerne blev pålagt ved beslutningen.
Konklusion
1)
Bøden som Arkema SA (senere Arkema France), Altuglas International SA og Altumax Europe SAS er solidarisk ansvarlige for i medfør af artikel 2, litra b), i Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater) nedsættes til 113 343 750 EUR.
2)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
3)
Arkema France, Altuglas International og Altumax betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 249 af14.10.2006.
Full & Egal Universal Law Academy