22.11.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/31
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 10. oktober 2008 — Inter-Ikea Systems mod KHIM (Gengivelse af en palle)
(Forenede sager T-387/06 — T-390/06) (1)
(EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver en palle -varemærke - absolut registreringshindring - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)
(2008/C 301/50)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Inter-Ikea Systems BV (Delft, Nederlandene) (ved avocat J. Gulliksson)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af fire afgørelser truffet den 26. september 2006 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sagerne R 353/2006-1, R 354/2006-1, R 355/2006-1 og R 356/2006-1) vedrørende fire ansøgninger om registrering af figurmærker, der består i grafiske gengivelser af en palle.
Konklusion
1)
Afgørelserne truffet den 26. september 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 353/2006-1, R 354/2006-1, R 355/2006-1 og R 356/2006-1) annulleres i det omfang, hvori de afslår registrering af de ansøgte varemærker for så vidt angår varer og tjenesteydelser, der henhører under klasse 6, 7, 16, 20, 35, 39 og 42 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, bortset fra »lastepaller af metal«, »lasteramper og lastepaller af metal til brug ved emballering og forsendelse«, »transportpaller af metal«, der henhører under klasse 6, »lastepaller, ikke af metal«, »lasteramper og lastepaller, ikke af metal, til brug ved emballering og forsendelse«, »transportpaller, ikke af metal«, der henhører under klasse 20, samt tjenesteydelsen »udlejning af lastepaller«, der henhører under klasse 39.
2)
I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).
3)
Hver part bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 20 af 27.1.2007.
Full & Egal Universal Law Academy