Rettens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2007 – Portela & Companhia mod KHIM – Torrens Cuadrado og Sanz (Bial)
(Sag T-10/06)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket Bial – det ældre nationale ordmærke BIAL – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 – bevis for eksistensen af det ældre varemærke – samtidig eksistens af ældre varemærker – anbringende, der ændrer sagens genstand – beviser, der for første gang forelægges for Retten – omkostninger i forbindelse med indsigelsessagen«
1. EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brugen eller ansøgningen af det ældre varemærke (Kommissionens forordning nr. 2868/95, regel 16, stk. 2) (jf. præmis 34)
2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det tidligere varemærke (jf. præmis 76)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. september 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 897/2004-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Juan Torrens Cuadrado og Josep Gilbert Sanz på den ene side og Portela & Companhia, SA på den anden.
Oplysninger vedrørende sagen
Ansøger om EF-varemærket:
Portela & Companhia, SA
Det omhandlede EF-varemærke:
Figurmærket Bial – ansøgning nr. 1400183
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Juan Torrens Cuadrado og Josep Gilbert Sanz
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Det spanske varemærke BIAL
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen delvist imødekommet
Appelkammerets afgørelse:
Indsigelsesafdelingens afgørelse stadfæstet i det hele
Konklusion
Afgørelsen truffet den 14. september 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 897/2004-1) annulleres, i det omfang den pålægger sagsøgeren at betale et beløb på 600 EUR for omkostninger, som Juan Torrens Cuadrado og Josep Gilbert Sanz har afholdt under indsigelsessagen.
I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).
Portela & Companhia, SA bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Harmoniseringskontorets omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy