Rettens dom (Syvende Afdeling) af 8. juli 2009 –
Zenab mod Kommissionen
(Sag T-33/06)
»Finansiel fællesskabsstøtte – program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle værker (MEDIA Plus) – indkaldelse af forslag – afslag på forslag – påstået ulovlig delegation af beføjelser tillagt Kommissionen – åbenbart urigtigt skøn – begrundelsespligt – aktindsigt – annullations- og erstatningssøgsmål«
1. Kultur – fællesskabsprogrammer – MEDIA Plus-programmet (Rådets beslutning 2000/821, art. 8, stk. 2, og art. 10) (jf. præmis 58-75 og 94-128)
2. Annullationssøgsmål – anbringender (jf. præmis 76)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – Kommissionens beslutning om afslag på ydelse af en finansiel støtte som led i et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle værker (art. 253 EF) (jf. præmis 137-155)
4. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 162 og 163)
Angående
For det første annullation af Kommissionens beslutning 648599 af 9. november 2005, og for det andet påstand om, at Det Europæiske Fællesskab pålægges et erstatningsansvar uden for kontraktforhold, og at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 37 807 EUR i erstatning for de udgifter, som sagsøgeren har afholdt som led i indkaldelsen af forslag, erstatning for ikke-økonomisk tab som følge af skaden på sagsøgerens omdømme samt erstatning for økonomisk skade som følge af forsinkelsen i udførelsen af EuroVOD-projektet, og at der udpeges en ekspert til at vurdere disse tab.
Konklusion
1)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
2)
Zenab SPRL betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy