Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 6. marts 2012 – FLSmidth mod Kommissionen
(Sag T-65/06)
»Konkurrence – aftaler – markedet for industrisække i plastik – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – tilregnelse af ulovlig adfærd – overtrædelsens varighed – bøder – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – samarbejde under den administrative procedure – proportionalitet – solidarisk ansvar«
1. Konkurrence – EU-bestemmelser – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – holdingselskab, der ejer 100% af aktierne i et mellemliggende selskab, der ejer 100% af aktierne i et af gruppens datterselskaber – bevismæssige forpligtelser for den virksomhed, der ønsker at afkræfte denne formodning (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 22-24 og 26-40)
2. Konkurrence – bøder – vurdering ud fra virksomhedens individuelle adfærd – af betydning, at en anden erhvervsdrivende ikke er pålagt nogen sanktion – foreligger ikke (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2) (jf. præmis 35)
3. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – bedømmelseskriterier (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens skrivelse 98/C 9/03, punkt 3, første led) (jf. præmis 57-59 og 63)
4. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – relevant omsætning – samlet omsætning for alle de selskaber, som udgør den økonomiske enhed, der handler som virksomhed – grænser (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens skrivelse 98/C 9/03, punkt 5) (jf. præmis78 og 79)
5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser – moder- og datterselskaber – individuel vurdering af disse selskabers samarbejde (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens skrivelse 96/C 207/04, afsnit D, punkt 2) (jf. præmis 83-86 og 88-96)
Angående
Principalt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38 354 – Industrisække) og subsidiært påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved denne beslutning.
Konklusion
1)
Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38 354 – Industrisække) annulleres, for så vidt som og i det omfang FLSmidth & Co. A/S holdes ansvarlig for den samlede og vedvarende overtrædelse for perioden mellem den 31. december 1990 og den 31. december 1991 som omhandlet i artikel 1, stk. 1.
2)
Beløbet, som FLSmidth & Co. A/S holdes solidarisk ansvarlig for i henhold til artikel 2, litra f), i beslutning K(2005) 4634, fastsættes til 14,45 mio. EUR.
3)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
4)
Kommissionen og FLSmidth & Co. A/S bærer hver deres egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy