Rettens dom (Tredje Afdeling) af 8. juli 2008 – Sviluppo Italia Basilicata mod Kommissionen
(Sag T-176/06)
»Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – nedsættelse af finansiel bistand – annullationssøgsmål – fond med risikokapital – sidste frist for gennemførelsen af investeringer – procedure – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet – proportionalitetsprincippet – begrundelse – erstatningssøgsmål«
1. Økonomisk og social samhørighed – Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – beslutning om nedsættelse af finansiel bistand (Rådets forordning nr. 4253/88, art. 24) (jf. præmis 42-59)
2. Økonomisk og social samhørighed – Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – beslutning om nedsættelse af finansiel bistand (Rådets forordning nr. 4253/88, art. 25 og 26) (jf. præmis 78-82 og 89-92)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde (art. 253 EF) (jf. præmis 97-102)
4. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – kommissionsbeslutning om nedsættelse af finansiel bistand fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (art. 288, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 4253/88) (jf. præmis 116-118)
Angående
Dels en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1706 af 20. april 2006 om nedsættelse af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings økonomiske bistand, som var tildelt som led i en fællesskabsstøtte til strukturelle interventioner i de regioner, der fremgår af »Mål 1« i Italien, inden for globaltilskuddet til gennemførelse af foranstaltninger til fremme af små og mellemstore virksomheder, som virker i regionen Basilicata, dels en påstand om erstatning for den skade, denne beslutning har forvoldt.
Konklusion
1)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
2)
Sviluppo Italia Basilicata SpA betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy