Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 10. september 2008 – Italien mod Kommissionen
(Sag T-181/06)
»EUGFL – Garantisektionen – udgifter udelukket fra EF-finansiering – finansielle korrektioner – frugt og grøntsager – mejeriprodukter – markafgrøder – landbrugsudvikling – manglende overholdelse af betalingsfrist«
1. Landbrug – fælles markedsordning – frugt og grøntsager – producentorganisationer (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 2, stk. 1, og nr. 2200/96, art. 13, stk. 2) (jf. præmis 39-47)
2. Landbrug – fælles markedsordning – frugt og grøntsager – forordning nr. 2200/96 (Rådets forordning nr. 2200/96, art. 30, stk. 1 og 2; Kommissionens forordning nr. 659/97, art. 17, stk. 2) (jf. præmis 57-61)
3. Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter som følge af uregelmæssigheder ved anvendelsen af fællesskabsforskrifter (jf. præmis 65)
4. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – regnskabsafslutningsprocedure – forligsprocedure – udtalelse fra forligsorganet (jf. præmis 68)
5. Landbrug – EUGFL – tildeling af støtte og præmier – medlemsstaternes forpligtelse til at indføre et effektivt system med administrativ kontrol og kontrol på stedet (jf. præmis 160)
6. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – principper – afslag på at afholde uretmæssige udgifter (jf. præmis 181-184)
7. Landbrug – EUGFL – tildeling af støtte og præmier – medlemsstaternes forpligtelse til at indføre et effektivt system med administrativ kontrol og kontrol på stedet – rækkevidde (Kommissionens forordning nr. 3887/92, art. 6, stk. 1) (jf. præmis 195)
Angående
Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/334/EF af 28. april 2006 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for så vidt som den udelukker visse udgifter, som Den Italienske Republik har afholdt inden for sektorerne for frugt og grøntsager, mælk og mejeriprodukter, markafgrøder og landudvikling samt vedrørende betalingsfrister.
Konklusion
1)
Kommissionen frifindes.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy