Rettens dom (Anden Afdeling) af 14. februar 2012 – Italien mod Kommissionen
(Sag T-267/06)
»EUGFL – »Garantisektionen« – udgifter, som er udelukket fra EF-finansiering – finansielle korrektioner – frugt og grøntsager – offentlig oplagring af oksekød«
1. Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Fællesskabets retsforskrifter – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstaten (Rådets forordning nr. 729/70 og nr. 1258/1999) (jf. præmis 31, 72 og 94-97)
2. Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 35-38 og 78)
3. Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Fællesskabets retsforskrifter – indførelse af en graduering af afslag på finansiering ud fra den risiko, der påføres EUGFL ved grovheden af den undladelse, som kan tilskrives de nationale kontrolmyndigheder – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde (jf. præmis 42)
4. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – regnskabsafslutningsprocedure – forligsprocedure – forligsorganets rapport – ingen bindende virkning (jf. præmis 45)
5. Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – begrænsning af afslaget på finansiering – 24 måneders frist – begyndelsestidspunkt – Kommissionens meddelelse af resultaterne af efterprøvninger – indhold [Rådets forordning nr. 729/70, art. 5, stk. 2, litra c), og nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4, femte afsnit; Kommissionens forordning nr. 1663/95, art. 8, stk. 1] (jf. præmis 50-52)
Angående
Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/554/EF af 27. juli 2006 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 218, s. 12), for så vidt som beslutningen udelukker visse udgifter afholdt af Den Italienske Republik i sektorerne frugt og grøntsager og offentlig oplagring af oksekød.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy