22.4.2006
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 96/20
Sag anlagt den 22. februar 2006 — RKW mod Kommissionen
(Sag T-55/06)
(2006/C 96/37)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: RKW AG Rheinische Kunststoffwerke (Worms, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H.-J. Hellmann)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig udg. af 30. november 2005 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/F/38.354 — Industrisække), som meddeltes sagsøgeren den 14. december 2005, annulleres for så vidt den vedrører sagsøgeren.
Subsidiært nedsættes den sagsøgeren pålagte bøde.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig udg. af 30. november 2005 i sagen COMP/F/38.354 — Industrisække. Ved den anfægtede beslutning pålagdes sagsøgeren en bøde for overtrædelse af artikel 81 EF, idet sagsøgeren, ifølge Kommissionen, havde deltaget i en ordning med aftaler og samordnet praksis i sektoren for industrisække i Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene.
Sagsøgeren gør til støtte for sit søgsmål gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af forvaltningens legalitetsprincip. Kommissionens praksis med hensyn til bøder er ikke i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 (1), henholdsvis artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 (2), der udgør den relevante hjemmel. I denne forbindelse gør sagsøgeren også gældende, at forbuddet mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat.
Endvidere gør sagsøgeren gældende, at artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 samt retningslinjerne for beregningen af bøder er blevet anvendt urigtigt. Navnlig blev fremlæggelsen og bedømmelsen af beviser ikke foretaget korrekt i forhold til sagsøgeren. Endvidere er sagsøgeren blevet straffet uforholdsmæssigt hårdt, når henses til den hidtidige administrative praksis. For så vidt angår størrelsen af det i forhold til overtrædelsens grovhed fastsatte grundbeløb gør sagsøgeren gældende, at denne for så vidt angår flere forhold blev udsat for forskelsbehandling, når der sammenlignes med andre parter, der også var adressater for beslutningen. Endvidere gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen begik retlige fejl for så vidt angår bedømmelsen af overtrædelsens varighed, og at den ikke tog formildende omstændigheder i betragtning. Endelig gør sagsøgeren gældende, at artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 også er blevet tilsidesat, idet bøden blev urigtigt fastsat, når henses til anvendelsen af meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager.
(1) EØF Rådet: Forordning nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy