2.9.2006
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 212/42
Sag anlagt den 18. juli 2006 — Caffaro mod Kommissionen
(Sag T-192/06)
(2006/C 212/72)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Caffaro Srl (ved avvocati Alberto Santa Maria og Claudi Biscaretti di Rufia)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens beslutning K (2006) 1766 endelig udg. af 3. maj 2006 (sag COMP/F/38.620 — Brintoverilte og natriumperborat) annulleres, for så vidt som Caffaro Srl og SNIA SpA in solidum er pålagt en bøde på 1 078 000 EUR.
—
Subsidiært nedsættes den bøde, som Kommissionen har pålagt Caffaro Srl, til et symbolsk beløb.
—
Mere subsidiært nedsættes Caffaro Srl's bøde, idet der tages hensyn til den kortere varighed af den overtrædelse, som kan tilskrives selskabet, og idet der findes at forelægge formildende omstændigheder.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den anfægtede beslutning i den foreliggende sag er den samme som i sag T-185/06, Air Liquide mod Kommissionen.
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:
—
Sagsøgeren skal snarere anses for »offer« for end som deltager i brintoveriltekartellet. Det gøres i den forbindelse gældende, at Kommissionen i sin vurdering af Caffaros stilling i den pågældende procedure fuldstændigt har undladt at tage i betragtning, at det selv samme selskab, langt fra at have draget nytte af det pågældende kartel, er trådt ud af markedet for natriumperborat netop som følge af de ulovlige aftaler, som trådte i kraft på markedet for brintoverilte. Sagsøgeren har over for Kommissionen understreget, at selskabet udelukkende producerede natriumperborat, at man udelukkende aftog brintoverilte, og at man således ikke kunne være deltager i brintoveriltekartellet, hvor man har været offer for selve den hemmelige aftale.
—
Kommissionen har begået en anden åbenbar fejl, idet den for alle deltagerne i overtrædelsen bortset fra sagsøgeren har anvendt de samlede markedsandele i 1999 — det sidste hele år for overtrædelsen for så vidt angår begge produkter (brintoverilte og natriumperborat). Det er overraskende, at Kommissionen i forhold til Caffaro derimod har anvendt markedsoplysningerne for 1998, da Kommissionen i henhold til fast retspraksis med henblik på at vurdere en virksomheds præcise vægt skal tage hensyn til omsætningen for hver virksomhed i referenceåret. Det erindres i den forbindelse, at dette princip i retspraksis er blevet fortolket således, at kun anvendelsen af et fælles referenceår for alle de virksomheder, der deltager i den samme overtrædelse, garanterer, at de behandles lige.
Sagsøgeren gør ligeledes gældende:
—
Der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet befuldmægtigede fra Caffaro, i modsætning til hvad Kommissionen har oplyst, ikke deltog i mødet i Bruxelles den 26. november 1998.
—
Der er foretaget en urigtig anvendelse af artikel 25 i forordning (EF) nr. 1/2003 og af den forældelsesfrist, som er fastsat heri, idet Caffaro afbrød deltagelsen i den angivelige aftale mere end fem år, før Kommissionen iværksatte undersøgelsen over for Caffaro.
Full & Egal Universal Law Academy