28.10.2006
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 261/22
Sag anlagt den 28. august 2006 — Eyropaïki Dynamiki mod Kommissionen
(Sag T-232/06)
(2006/C 261/42)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Eyropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis og N. Keramidas)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
—
Annullation af GD TAXUD's beslutning, hvori den forkastede sagsøgerens bud og tildelte kontrakten til en anden bydende.
—
GD TAXUD tilpligtes at betale sagsøgerens retlige omkostninger samt andre omkostninger og udgifter, der er afholdt i forbindelse med sagen, også selv om sagsøgeren ikke får medhold.
—
GD TAXUD tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt, som følge af den omhandlede udbudsprocedure.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har i stævningen nedlagt påstand om annullation af GD TAXUD's beslutning af 19. juni 2006, hvorved den forkastede det bud, sagsøgeren har indgivet i forbindelse med offentligt udbud nr. TAXUD/2005/AO-001 om tjenesteydelser vedrørende specifikation, udvikling, vedligeholdelse og support i forbindelse med it-systemer for told omfattet af it-projekter hos GD-TAXUD »CUST-DEV« (EFT 2005/S 117-115222) og tildelte kontrakten til en anden bydende.
Til støtte for sine påstande har sagsøgeren anført, at GD TAXUD i forbindelse med den nævnte udbudsprocedure har tilsidesat de formforskrifter, der er fastsat i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, hvilket har medført en ulige behandling af tilbudsgiverne og tilsidesættelse af principperne om gennemsigtighed og god forvaltningsskik. Endvidere indeholdt Kommissionens beslutning ifølge sagsøgeren åbenbare fejlskøn og overskred langt de skønsbeføjelser de europæiske institutioner har, når de tager stilling til buddene.
Full & Egal Universal Law Academy