27.1.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 20/16
Sag anlagt den 1. december 2006 — Shell Petroleum m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-343/06)
(2007/C 20/23)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Shell Petroleum NV (Haag, Nederlandene), The Shell Transport and Trading Company Ltd (London, Det Forenede Kongerige), Shell Nederland Verkoopmaatschappij BV (Capelle aan den IJssel, Nederlandene) (ved avocaten O.W. Brouwer, W. Knibbeler og S. Verschuur)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
—
Kommissionens beslutning af 13. september 2006 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/F/38.456 — Asfalt — NL, herefter »beslutningen«), annulleres, for så vidt den er rettet til Shell Petroleum NV og The Shell Transport and Trading Company Ltd; subsidiært
—
beslutningen annulleres delvis, for så vidt den går ud på, at Shell Petroleum NV og The Shell Transport and Trading Company Ltd har tilsidesat artikel 81 EF mellem den 1. april 1994 og den 19. februar 1996, og den bøde, der er pålagt dem, nedsættes, og
—
under alle omstændigheder nedsættes den bøde, der er pålagt Shell Petroleum NV og The Shell Transport and Trading Company Ltd i henhold til beslutningen
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder Shell Petroleum NV og The Shell Transport and Trading Company Ltd's omkostninger i forbindelse med hel eller delvis betaling af bøden eller bankgarantistillelse
—
der træffes enhver anden afgørelse, som Domstolen skønner passende.
Shell Nederland Verkoopmaatschappij BV har nedlagt følgende påstande:
—
beslutningen annulleres, for så vidt den går ud på, at Shell Nederland Verkoopmaatschappij BV har tilsidesat artikel 81 EF mellem den 1. april 1994 og den 19. februar 1996, og den bøde, der er pålagt dem, nedsættes, og
—
under alle omstændigheder nedsættes den bøde, der er pålagt Shell Nederland Verkoopmaatschappij BV i henhold til beslutningen
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder Shell Verkoopmaatschappij BV's omkostninger i forbindelse med hel eller delvis betaling af bøden eller bankgarantistillelse
—
der træffes enhver anden afgørelse, som Domstolen skønner passende.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har anført, at de følgende elementer i beslutningen er baseret på retsvildfarelse og faktisk vildfarelse:
(a)
erklæringen om, at Shell Verkoopmaatschappij BV var anstifter og leder af kartellet
(b)
at The Shell Transport and Trading Company Ltd og Shell Petroleum NV anses for ansvarlige for overtrædelsen
(c)
forhøjelsen af bøden for gentagen overtrædelse
(d)
beregningen af grundbeløbet for Shell Nederland Verkoopmaatschappij BV
(e)
overtrædelsens varighed.
Full & Egal Universal Law Academy