Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 12. juli 2007 – Ayuntamiento de Madrid og Madrid Calle 30 mod Kommissionen
(sag T-177/06)
»Tilvejebringelse af data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud – forordning (EF) nr. 3605/93 – det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 95) – forordning (EF) nr. 2223/96 – pressemeddelelse fra Eurostat – annullationssøgsmål – retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål – afvisning«
Annullationssøgsmål – akter, der kan gøres til genstand for søgsmål – akt, der har bindende retsvirkninger (art. 230 EF; Rådets forordning nr. 3605/93, nr. 2223/96 og nr. 2103/2005) (jf. præmis 51-66 og 71)
Angående
Påstand om annullation af Eurostats pressemeddelelse nr. 48/2006 af 24. april 2006, for så vidt som den indeholder en beslutning fra Kommissionen (Eurostat), der klassificerer Madrid Calle 30 i sektoren for »offentlig forvaltning og service« inden for rammerne af det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 95).
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Ayuntamiento de Madrid og Madrid Calle 30, SA betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy