Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 6. oktober 2008 – Austrian Relief Program mod Kommissionen
(Sag T-235/06)
»Annullationssøgsmål – Fællesskabets finansiering af en operation til forbedring af levevilkårene i ex-Jugoslavien for at begunstige flygtninges og fordrevne personers tilbagevenden – Obnova-programmet – voldgiftsklausul – debetnota – påstand ikke taget til følge«
1. Retspleje – hjemmelen for et søgsmål – sagsøgerens og ikke Fællesskabets retsinstansers valg (jf. præmis 32 og 33)
2. Annullationssøgsmål – søgsmål, som reelt vedrører en tvist af kontraktmæssig karakter – omkvalificering af søgsmålet – udelukket (art. 230 EF, 238 EF og 249 EF) (jf. præmis 34-39)
Angående
Påstand om annullation af debetnota af 4. maj. 2006, hvorved Kommissionen fremsatte krav om, at sagsøgeren tilbagebetalte de beløb, der var udbetalt til gennemførelse af en aftale vedrørende Fællesskabets finansiering af operationen »Republika Srpska 1998: Forbedring af levevilkårene for at begunstige flygtninges og fordrevne personers tilbagevenden« (aftale nr. RE/YOU/03/04/98), indgået som led i Obnova-programmet.
Konklusion
1)
Kommissionen frifindes.
2)
Austrian Relief Programm – Verein für Not- und Katastrophenhilfe betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy