Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 26. november 2008 –
Makhteshim-Agan Holding m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-393/06)
»Annullationssøgsmål – passivitetssøgsmål – direktiv 91/414/EØF – plantebeskyttelsesmidler – aktivstoffet azinphos-methyl – optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF – Kommissionens undladelse af at fremsætte et forslag efter Rådets indsigelse – artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål – manglende opfordring til at handle – afvisning«
1. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger (art. 230 EF; Rådets direktiv 91/414, bilag I; Rådets afgørelse 1999/468, art. 5, stk. 6, andet afsnit) (jf. præmis 31, 44 og 45)
2. Passivitetssøgsmål – opfordring til institutionen – foreligger ikke (art. 232, stk. 2, EF) (jf. præmis 49 og 50)
Angående
Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse, som angiveligt er indeholdt i en skrivelse af 12. oktober 2006, om ikke at fremsætte forslag med henblik på optagelse af aktivstoffet azinphos-methyl i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1), eller subsidiært påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet ved ulovligt at have afholdt sig fra at fremsætte et sådant forslag.
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Makhteshim-Agan Holding BV, Makhteshim-Agan Italia Srl og Magan Italia Srl bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
3)
European Crop Protection Association bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy