29.3.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 79/7
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 31. januar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-69/07) (1)
(Traktatbrud - direktiv 2003/35/EF - miljø - offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
(2008/C 79/12)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Recchia og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avocat S. Fiorentino)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 82 af 14.4.2007.
Full & Egal Universal Law Academy