30.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 223/12
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. juli 2008 — Franco Campoli mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-71/07 P) (1)
(Appel - tjenestemænd - vederlag - pension - anvendelse af justeringskoefficienten beregnet efter de gennemsnitlige leveomkostninger i bopælsstaten - overgangsordning indført ved den forordning, hvorved tjenestemandsvedtægten blev ændret - ulovlighedsindsigelse)
(2008/C 223/18)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Franco Campoli (ved avocats G. Vandersanden, L. Levi og S. Rodrigues)
De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og D. Martin, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og I. Šulce, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling) den 29. november 2006 i sag T-135/05, Campoli mod Kommissionen, hvorved Retten til dels afviste og til dels forkastede en påstand om annullation af appellantens pensionsopgørelser fra månederne maj til juli 2004, for så vidt som der heri for første gang anvendtes en justeringskoefficient, der med urette beregnedes på grundlag af de gennemsnitlige leveomkostninger i appellantens bopælsland og ikke på grundlag af leveomkostningerne i dette lands hovedstad — betydningen af den nye tjenestemandsvedtægts ikrafttræden for ordningen med justeringskoefficienter — overgangsordning for tjenestemænd, der er blevet pensioneret før 1. maj 2004 — beregningsmetoden for justeringskoefficienter og iagttagelse af ligebehandlingsprincippet — begrundelsespligt
Konklusion
1)
Appellen og kontraappellen forkastes.
2)
Franco Campoli, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 117 af 26.5.2007.
Full & Egal Universal Law Academy