26.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 107/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. marts 2008 — Comisión del Mercado de las Telecomunicaciones mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo (Spanien))
(Sag C-82/07) (1)
(Elektronisk kommunikation - net og tjenester - artikel 3, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) - nationale nummerplaner - bestemt national tilsynsmyndighed)
(2008/C 107/10)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Comisión del Mercado de las Telecomunicaciones
Sagsøgt: Administración del Estado
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Supremo — fortolkning af artikel 3, stk. 1, 2 og 4, og artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33) — tildeling af nationale nummerressourcer og forvaltning af nationale nummerplaner — regulerings- og driftsopgaver tildelt en bestemt myndighed
Konklusion
1)
Artikel 3, stk. 2 og 4, og artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), sammenholdt med rammedirektivets ellevte betragtning, skal fortolkes således, at tildelingen af nationale nummerressourcer og disponeringen af de nationale nummerplaner skal anses for reguleringsopgaver. Medlemsstaterne har ikke pligt til at tildele disse forskellige opgaver til forskellige nationale tilsynsmyndigheder.
2)
Artikel 10, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, 4 og 6, i direktiv 2002/21/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at beføjelsen til at tildele nationale nummerressourcer og forvalte nationale nummerplaner samtidig tildeles flere forskellige, uafhængige tilsynsmyndigheder, såfremt tildelingen af opgaver offentliggøres på en let tilgængelig måde og meddeles Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
(1) EUT C 82 af 14.4.2007.
Full & Egal Universal Law Academy