21.6.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 158/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. maj 2008 — Ecotrade SpA mod Agenzia delle Entrate — Ufficio di Genova 3 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Genova — Italien)
(Forenede sager C-95/07 og C-96/07) (1)
(Sjette momsdirektiv - omvendt betalingspligt - ret til fradrag - præklusionsfrist - fejl ved regnskabet og angivelse vedrørende transaktioner, der er undergivet ordningen for omvendt betalingspligt)
(2008/C 158/09)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Commissione tributaria provinciale
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ecotrade SpA
Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Ufficio di Genova 3
Sagens genstand
Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria provinciale di Genova — fortolkning af artikel 17, 18, stk. 1, litra d), 21, stk. 1, og 22 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — ret til fradrag af indgående moms — nationale bestemmelser, som betinger udøvelsen af fradragsretten af iagttagelse af en forældelsesfrist på to år
Konklusion
1)
Artikel 17, artikel 18, stk. 2 og 3, og artikel 21, stk. 1, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, er ikke til hinder for nationale bestemmelser, der indfører en præklusionsfrist for udøvelse af fradragsretten som den, der er genstand for hovedsagen, for så vidt som ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet er iagttaget. Effektivitetsprincippet er ikke tilsidesat, blot fordi afgiftsmyndigheden med hensyn til opkrævningen af den ubetalte merværdiafgift råder over en længere frist end den, der er tillagt de afgiftspligtige personer med henblik på udøvelsen af deres fradragsret.
2)
Artikel 18, stk. 1, litra d), og artikel 22 i sjette direktiv 77/388 er imidlertid til hinder for en praksis med hensyn til berigtigelse af angivelser og opkrævning af merværdiafgift, som sanktionerer en tilsidesættelse — som den, der er tale om i hovedsagerne — af dels de forpligtelser, der følger af de formaliteter, der er fastsat i national lovgivning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra d), dels de regnskabs- og angivelsesforpligtelser, der følger af henholdsvis direktivets artikel 22, stk. 2 og 4, ved at nægte adgang til fradragsret ved anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt.
(1) EUT C 117 af 26.5.2007.
Full & Egal Universal Law Academy