24.5.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 128/13
Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. april 2008 — adidas AG og adidas Benelux BV mod Marca Mode CV, C&A Nederland, H&M Hennes & Mauritz Netherlands BV og Vendex KBB Nederland BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-102/07) (1)
(EF-varemærker - artikel 5, stk. 1, litra b), artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 89/104/EØF - friholdelsesbehov - figurmærker med tre striber - motiv med to striber, som konkurrenter bruger som dekoration - klagepunkt vedrørende det forhold, at varemærket skades og udvandes)
(2008/C 128/21)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: adidas AG og adidas Benelux BV
Sagsøgte: Marca Mode CV, C&A Nederland, H&M Hennes & Mauritz Netherlands BV og Vendex KBB Nederland BV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) — fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1) — udelukkelse fra registrering eller ugyldighed — manglende fornødent særpræg — erhvervelse ved brug — den almene interesse i, at rådigheden over tegn, som af den relevante del af offentligheden anses for tegn, der skal udsmykke varen, men ikke give den særpræg, ikke utilbørligt begrænses
Konklusion
Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at der ikke ved vurderingen af omfanget af en varemærkeindehavers eneret kan tages hensyn til friholdelsesbehovet, undtagen i det omfang begrænsningen af varemærkets virkninger som defineret i samme direktivs artikel 6, stk. 1, litra b), finder anvendelse.
(1) EUT C 82 af 14.4.2007.
Full & Egal Universal Law Academy