21.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 44/8
Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
(Sag C-121/07) (1)
(Traktatbrud - direktiv 2001/18/EF - udsætning i miljøet og markedsføring af genetisk modificerede organismer - Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud - manglende opfyldelse - artikel 228 EF - opfyldelse under verserende sag - økonomiske sanktioner)
(2009/C 44/12)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og C. Zadra, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Franske Republik (ved E. Belliard, S. Gasri og G. de Bergues, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (først ved T. Boček, derefter ved M. Smolek, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende opfyldelse af Domstolens dom af 15. juli 2004 i sag C-419/03, Kommissionen mod Frankrig, om manglende gennemførelse i national ret af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (af 23.4.1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer) (EFT L 106, s. 1), der afviger fra eller går videre end bestemmelserne i sidstnævnte direktiv — påstand om idømmelse af en tvangsbøde og et fast beløb
Konklusion
1)
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 228, stk. 1, EF, idet den ikke inden for den i den begrundede udtalelse fastsatte frist har truffet alle foranstaltninger til opfyldelse af dommen af 15. juli 2004 i sagen Kommissionen mod Frankrig (sag C-419/03) om manglende gennemførelse i national ret af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, som afviger fra eller går videre end bestemmelserne i Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
2)
Den Franske Republik betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber et fast beløb på 10 mio. EUR, der indbetales på kontoen »Det Europæiske Fællesskabs egne indtægter«.
3)
Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.
4)
Den Tjekkiske Republik bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 95 af 28.4.2007.
Full & Egal Universal Law Academy