6.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 313/5
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
(Sag C-136/07) (1)
(Traktatbrud - direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF - anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervsuddannelser - flyveledererhvervet)
(2008/C 313/07)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1998 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16) og af Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT L 209, s. 25) — adgang til erhvervet som flyveleder
Konklusion
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed og Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme disse direktiver for så vidt angår flyveledererhvervet.
2)
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 117 af 26.5.2007.
Full & Egal Universal Law Academy