5.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 148/5
Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. april 2010 — E. Friz GmbH mod Carsten von der Heyden (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-215/08) (1)
(Forbrugerbeskyttelse - aftaler indgået uden for fast forretningssted - anvendelsesområdet for direktiv 85/577/EØF - indtrædelse i en lukket ejendomsfond i form af et personselskab - tilbagekaldelse)
2010/C 148/07
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: E. Friz GmbH
Sagsøgt: Carsten von der Heyden
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 1, stk. 1, og artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (EFT L 372, s. 31) — anvendelsesområde — en forbrugers indtrædelse i en lukket ejendomsfond i form af et personselskab, hvis formål hovedsageligt er kapitalanbringelse — retsvirkninger af tilbagekaldelse
Konklusion
1)
Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted finder anvendelse på en aftale indgået under omstændigheder som i hovedsagen, der vedrører en forbrugers indtrædelse i en lukket ejendomsfond i form af et personselskab, når formålet med en sådan indtrædelse ikke fortrinsvis består i at blive medlem af selskabet, men i en kapitalanbringelse.
2)
Artikel 5, stk. 2, i direktiv 85/577 er ikke under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende til hinder for en national regel, hvorefter forbrugeren ved tilbagekaldelse af en indtrædelse, efter et uanmodet dørsalg, i en lukket ejendomsfond i form af et personselskab får et krav mod selskabet på sit tilgodehavende, som beregnes på grundlag af hans andel på tidspunktet for hans indtræden i fonden, og således eventuelt får tilbagebetalt et beløb, der er mindre end indskuddet, eller forpligtes til at deltage i dækningen af fondens tab.
(1) EUT C 209 af 15.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy