20.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 327/2
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. november 2008 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-155/07) (1)
(Annullationssøgsmål - afgørelse 2006/1016/EF - fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet - valg af retsgrundlag - artikel 179 EF - artikel 181 A EF - forenelighed)
(2008/C 327/03)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved R. Passos, A. Baas og D. Gauci, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz, M. Sims og D. Canga Fano, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Aresu og F. Dintilhac, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation — Rådets afgørelse 2006/1016/EF af 19. december 2006 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet (EUT L 414, s. 95) — valg af retsgrundlag — artikel 181 A EF — afgørelse, der i det væsentlige vedrører udviklingslande — nødvendigheden af at anvende et dobbelt retsgrundlag — artikel 179 EF og 181 A EF
Konklusion
1)
Rådets afgørelse 2006/1016/EF af 19. december 2006 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet annulleres.
2)
Virkningerne af afgørelse 2006/1016 opretholdes for de af Den Europæiske Investeringsbanks finansieringstransaktioner, der aftales, indtil en ny afgørelse, der er vedtaget med rette hjemmel, dvs. både artikel 179 EF og 181 A EF, træder i kraft inden for en frist på tolv måneder fra datoen for denne doms afsigelse.
3)
Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger med undtagelse af de omkostninger, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har afholdt.
4)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 155 af 7.7.2007.
Full & Egal Universal Law Academy