19.7.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 183/3
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. juni 2008 — James Wood mod Fonds de Garantie des victimes des actes de Terrorisme et d'autres Infractions (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Nantes — Commission d'Indemnisation des Victimes d'infractions (Frankrig))
(Sag C-164/07) (1)
(Artikel 12 EF - forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - erstatning fra Fonds de Garantie des victimes des actes de Terrorisme et d'autres Infractions - udelukkelse)
(2008/C 183/05)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de grande instance — Commission d'Indemnisation des Victimes d'infractions
Parter i hovedsagen
Sagsøger: James Wood
Sagsøgt: Fonds de Garantie des victimes des actes de Terrorisme et d'autres Infractions
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de grande instance, Commission d'Indemnisation des Victimes d'infractions — fortolkning af EF-traktatens artikel [12] — om det er foreneligt med fællesskabsretten, når henses til princippet om forbud mod forskelsbehandling, at have en national lovgivning, hvorefter en statsborger i en anden medlemsstat, der lovligt er bosiddende i Frankrig og far til et barn med fransk statsborgerskab, som er omkommet udenfor det nationale område, alene pga. sit statsborgerskab udelukkes fra at få erstatning fra en Fonds de garantie.
Konklusion
Fællesskabsretten er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter andre medlemsstaters statsborgere, der er bosat og arbejder på denne første medlemsstats område, alene på grund af deres statsborgerskab udelukkes fra at få erstatning for tab som følge af personskade, der skyldes en lovovertrædelse, som ikke er blevet begået på denne stats område.
(1) EUT C 129 af 9.6.2007.
Full & Egal Universal Law Academy