30.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 223/14
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. juli 2008 — Emirates Airlines Direktion für Deutschland mod Diether Schenkel (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Frankfurt am Main — Tyskland)
(Sag C-173/07) (1)
(Luftfart - forordning (EF) nr. 261/2004 - kompensation til passagerer i tilfælde af en flyafgangs aflysning - anvendelsesområde - artikel 3, stk. 1, litra a) - begrebet »flyafgang«)
(2008/C 223/21)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Frankfurt am Main
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Emirates Airlines Direktion für Deutschland
Sagsøgt: Diether Schenkel
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Frankfurt am Main — fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1) — begrebet »flyafgang« — returbillet fra en medlemsstat til en tredjestat — aflysning af hjemrejsen
Konklusion
Artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at den ikke omfatter en flyrejse fra afgangsstedet til bestemmelsesstedet og retur, i hvilken forbindelse passagerer, som oprindeligt er afrejst fra en lufthavn, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor EF-traktaten finder anvendelse, rejser tilbage til denne lufthavn fra en lufthavn, der er beliggende i et tredjeland. Den omstændighed, at ud- og hjemrejsen reserveres samtidig, er uden betydning for fortolkningen af denne bestemmelse.
(1) EUT C 155 af 7.7.2007.
Full & Egal Universal Law Academy