7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/3
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-174/07) (1)
(Traktatbrud - artikel 10 EF - direktiv 2006/112/EF - sjette momsdirektiv - forpligtelser for betalingspligtige personer - kontrol med afgiftspligtige transaktioner - eftergivelse)
(2009/C 32/04)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og M. Afonso, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. De Bellis)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2 og 22 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), der fra 1. januar 2007 er erstattet af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — forpligtelser for betalingspligtige personer — national lovgivning, hvorefter der gives afkald på kontrol med afgiftspligtige transaktioner, som gennemføres i løbet af en række afgiftsperioder
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), c), og d), og artikel 193-273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som fra den 1. januar 2007 har erstattet artikel 2 og 22 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, samt artikel 10 EF, idet den ved artikel 2, stk. 44, i lov nr. 350 af 24. december 2003 om det årlige og flerårlige statslige budget (finansloven af 2004) [legge n. 350, disposizioni per la formazione del bilancio annuale e pluriennale dello Stato (legge finanziaria 2004)] har udstrakt den afgiftseftergivelse, som er i fastsat i artikel 8 og 9 i lov nr. 289 af 27. december 2002 om det årlige og flerårlige statslige budget (finansloven af 2003) [legge n. 289, disposizioni per la formazione del bilancio annuale e pluriennale dello Stato (legge finanziaria 2003)] til at gælde for 2002 og dermed generelt og udifferentieret har frafaldet kontrol af afgiftspligtige transaktioner, der er udført i løbet af afgiftsperioden 2002.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 140 af 23.6.2007.
Full & Egal Universal Law Academy