15.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/10
Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. juni 2008 — Commune de Mesquer mod Total France SA og Total International Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Sag C-188/07) (1)
(Direktiv 75/442/EØF - håndtering af affald - begrebet affald - princippet om, at forureneren betaler - indehaveren af affaldet - tidligere indehavere - producenten af det produkt, som affaldet hidrører fra - kulbrinter og fuelolie - skibsforlis - konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening - FIPOL)
(2008/C 209/14)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Commune de Mesquer
Sagsøgte: Total France SA og Total International Ltd
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 1 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32), og af kategori Q 4 i bilag I, samt af artikel 1, litra b) og c), og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (EUT L 114, s. 9) — begrebet affald — spørgsmålet om kulbrinter og fuelolie er omfattet, enten i sig selv eller blandet med vand og sand — producentens og/eller affaldsindehaverens ansvar i tilfælde, hvor transporten udføres af tredjemand.
Konklusion
1)
Et stof som det i hovedsagen omhandlede, dvs. fuelolie, der sælges som brændstof, udgør ikke affald i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i Rådets direktiv 75/442 af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj 1996, når det udnyttes eller sælges på økonomisk fordelagtig måde og faktisk kan anvendes som brændstof, uden at en forudgående forarbejdning er nødvendig.
2)
Olieprodukter, som udledes i havet ved et uheld på grund af et skibs forlis, og som blandes med vand og sedimenter og flyder med strømmen langs en medlemsstats kyst, indtil de bliver skyllet i land på denne, udgør affald i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, når de ikke længere kan udnyttes eller sælges uden forudgående forarbejdning.
3)
Ved anvendelsen af artikel 15 i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, på udledning af olieprodukter i havet ved uheld, som har forårsaget en forurening af en medlemsstats kyster, gælder følgende:
—
Den nationale domstol kan anse sælgeren af disse olieprodukter og befragteren af det skib, der transporterer dem, for at være den, der har frembragt det nævnte affald, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, litra b), i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, og dermed for at være »tidligere indehaver« ved anvendelsen af direktivets artikel 15, andet led, første del, såfremt den nationale domstol på grundlag af sagens omstændigheder — som det alene tilkommer denne at vurdere — når frem til den konklusion, at denne sælger/befragter har medvirket til risikoen for, at der opstod den forurening, som indtraf på grund af skibsforliset, navnlig såfremt han har undladt at træffe foranstaltninger til at forebygge en sådan hændelse, såsom foranstaltninger vedrørende valg af skib.
—
Hvis det viser sig, at de omkostninger, som er forbundet med bortskaffelsen af affald, der er frembragt ved, at olieprodukter er udledt i havet ved et uheld, ikke overtages af den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening eller ikke kan overtages af den, fordi det maksimale erstatningsbeløb for det pågældende skadestilfælde er overskredet, og hvis det ifølge en medlemsstats nationale ret, herunder den ret, der gælder som følge af internationale konventioner, på grund af de fastsatte ansvarsbegrænsninger og/eller ansvarsfritagelser er udelukket, at disse omkostninger afholdes af ejeren og/eller befragteren af skibet, selv om disse må anses for »indehavere« af affaldet i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, litra c), i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, skal national ret for at sikre en gennemførelse af direktivet, der er i overensstemmelse med dettes artikel 15, være således udformet, at det kan pålægges producenten af det produkt, som det frembragte affald hidrører fra, at bære disse omkostninger. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, kan producenten imidlertid kun forpligtes til at bære disse omkostninger, såfremt han ved sin virksomhed har medvirket til risikoen for, at der opstod den forurening, som er forvoldt på grund af skibets forlis.
(1) EUT C 129 af 9.6.2007.
Full & Egal Universal Law Academy