16.1.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 11/2
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik
(Sag C-199/07) (1)
(Traktatbrud - offentlige kontrakter - direktiv 93/38/EØF - udbudsbekendtgørelse - udførelse af analyse - automatiske udelukkelseskriterier - kvalitative udvælgelseskriterier og tildelingskriterier)
2010/C 11/02
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og D. Kukovec, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved D. Tsagkaraki, som befuldmægtiget og dikigoros K. Christodoulou)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, artikel 31, stk. 1 og 2, samt artikel 34, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåden ved tilbudsgivningen inden for vand- energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 199, s. 84) — samt artikel 12 EF og 49 EF — udvælgelse af ansøgere ved begrænsede udbud eller efter forhandling — udelukkelseskriterier
Konklusion
1)
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 34, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, dels fordi udenlandske analysekontorer eller rådgivere, som har vist interesse for udbud iværksat af ERGA OSE AE inden for seks måneder forud for, at de har vist interesse for det udbud, der blev iværksat af ERGA OSE AE den 16. oktober 2003 med nr. 2003/S 205-185214 og 2003/S 206-186119, og som havde indberettet kvalifikationer svarende til eksamensbeviskategorier, der var forskellige fra de af for sidstnævnte udbud krævede, er udelukket i medfør af samme udbudsbekendtgørelses del III, punkt 2.1.3, litra b), andet afsnit, dels fordi de kvalitative kriterier i det omtvistede udbuds del IV, punkt 2, ikke var udsondret fra tildelingskriterierne.
2)
I øvrigt frifindes Den Hellenske Republik.
3)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Hellenske Republik bærer hver deres egne omkostninger.
(1) EUT C 197 af 2.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy