6.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 313/6
Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. oktober 2008 — Alfonso Luigi Marra mod Eduardo De Gregorio (sag C-200/07) og Antonio Clemente (sag C-201/07) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)
(Forenede sager C-200/07 og C-201/07) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - Europa-Parlamentet - flyveblad med injurierende udtalelser fra et af Europa-Parlamentets medlemmer - påstand om erstatning af ikke-økonomisk skade - immunitet for Europa-Parlamentets medlemmer)
(2008/C 313/09)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Alfonso Luigi Marra
Sagsøgte: Eduardo De Gregorio (sag C-200/07) og Antonio Clemente (sag C-201/07)
Sagens genstand
Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Corte suprema di cassazione — fortolkning af artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier (EUT 1967, 152, s. 13) og immuniteter og artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden (EUT 2005 L 44, s. 1) — påstand om erstatning for ikke-økonomisk tab som følge af et medlem af Europa-Parlamentets injurierende udtalelser — den civile retsinstans' kompetence til i tilfælde af Europa-Parlamentets manglende stillingtagen at træffe afgørelse, om der foreligger immunitet
Konklusion
Fællesskabsbestemmelserne vedrørende immuniteter for medlemmer af Europa-Parlamentet skal fortolkes således, at i erstatningssager, som er anlagt mod et medlem af Europa-Parlamentet for meningstilkendegivelser, som denne har afgivet,
—
er den nationale ret, som skal træffe afgørelse i en sådan sag, når den ikke er blevet oplyst om, at det pågældende medlem af Europa-Parlamentet har fremsat en anmodning om beskyttelse af sin immunitet i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter af 8. april 1965, ikke forpligtet til at anmode Europa-Parlamentet om at udtale sig om, hvorvidt betingelserne for immuniteten er opfyldt
—
er den nationale ret, når den er oplyst om, at det pågældende medlem af Europa-Parlamentet har fremsat en anmodning til dette om beskyttelse af sin immunitet i henhold til artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets forretningsorden, forpligtet til at udsætte sagen og anmode Europa-Parlamentet om at afgive sin udtalelse snarest muligt
—
er den nationale ret, når den finder, at det pågældende medlem af Europa-Parlamentet har immunitet i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, forpligtet til afvise den sag, som er anlagt mod denne.
(1) EUT C 229 af 17.9.2005.
Full & Egal Universal Law Academy