13.9.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 236/3
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. juli 2008 — C.A.S. SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-204/07 P) (1)
(Appel - associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 239 - EF-toldkodeks - godtgørelse af og fritagelse for importafgifter - frugtsaftkoncentrat hidrørende fra Tyrkiet - varecertifikater - forfalskning - særlig situation)
(2008/C 236/04)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: C.A.S. SpA (ved Rechtsanwalt D. Ehle)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og S. Schønberg, som befuldmægtigede, og Rechtsanwalt M. Núñez-Müller)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 6. februar 2007 i sag T-23/03, C.A.S. mod Kommissionen, hvorved Retten har frifundet Kommissionen for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning REC 10/01 af 18. oktober 2002 om en anmodning om fritagelse for importafgifter, der er efteropkrævet af frugtsaftkoncentrat hidrørende fra Tyrkiet, som er importeret under dække af oprindelsescertifikater, som under efterfølgende kontrol viser sig at være falske — mangler og fejl begået af de tyrkiske myndigheder og af Kommissionen, som kunne skabe en særlig situation som omhandlet i artikel 239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — spørgsmål om fordeling af bevisbyrden med hensyn til, om der foreligger en særlig situation — retlig subsumption af dokumenter og faktiske omstændigheder
Konklusion
1)
Dommen afsagt den 6. februar 2007 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sagen CAS SpA mod Kommissionen (sag T-23/03) ophæves.
2)
Artikel 2 i beslutning vedtaget af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 18. oktober 2002 (REC 10/1) annulleres.
3)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger i de to instanser.
(1) EUT C 140 af 23.6.2007.
Full & Egal Universal Law Academy