21.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 44/11
Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — straffesag mod Lodewijk Gysbrechts, Santurel Inter BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Gent — Belgien)
(Sag C-205/07) (1)
(Artikel 28 EF til 30 EF - direktiv 97/7/EF - forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg - fortrydelsesfrist - forbud mod at afkræve forbrugeren et forskud eller betaling før udløbet af fortrydelsesfristen)
(2009/C 44/17)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Beroep te Gent
Parter i hovedsagen
Lodewijk Gysbrechts, Santurel Inter BVBA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Beroep te Gent — fortolkning af artikel 28 EF og 30 EF — forbud mod inden for den obligatoriske fortrydelsesfrist at afkræve forbrugeren et forskud eller betaling — forenelighed med fællesskabsretten
Konklusion
Artikel 29 EF er ikke til hinder for en national lovgivning, som indeholder et forbud mod, at leverandøren i forbindelse med et fjernsalg afkræver forbrugeren et forskud eller betaling før fortrydelsesfristens udløb, men er til hinder for, at der i henhold til denne lovgivning opstilles et forbud mod før udløbet af den nævnte frist at kræve forbrugerens betalingskortnummer oplyst.
(1) EUT C 140 af 23.6.2007.
Full & Egal Universal Law Academy