21.6.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 158/7
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 8. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-233/07) (1)
(Traktatbrud - miljø - direktiv 91/271/EØF - rensning af byspildevand - beslutning 2001/720/EF - undtagelse vedrørende rensning af byspildevand fra byområdet Estoril-kysten - tilsidesættelse af nævnte beslutnings artikel 2, 3 og 5)
(2008/C 158/10)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán og P. Andrade, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Fernandes og M.J. Lois, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 3 og 5 i Kommissionens beslutning af 8. oktober 2001 om en undtagelse til Portugal med hensyn til rensning af byspildevand i byområdet Estoril-kysten (EFT L 269, s. 14)
Konklusion
1)
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 3 og 5 i Kommissionens beslutning 2001/720/EF af 8. oktober 2001 om en undtagelse til Portugal med hensyn til rensning af byspildevand i byområdet Estoril-kysten, idet den
—
i badesæsonen ikke som minimum har underkastet byspildevand fra byområdet Estoril-kysten en videregående primær rensning og desinfektion, inden det ledes ud i havet, i henhold til beslutningens artikel 2,
—
uden for badesæsonen ikke som minimum har underkastet byspildevand fra byområdet Estoril-kysten en primær rensning, inden det ledes ud i havet, i henhold til beslutningens artikel 3, og
—
har ladet udledningen af byspildevand fra byområdet Estoril-kysten påvirke miljøet negativt.
2)
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 170 af 21.7.2007.
Full & Egal Universal Law Academy