21.3.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 69/6
Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. januar 2009 — Sony Music Entertainment (Germany) GmbH mod Falcon Neue Medien Vertrieb GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof (Tyskland))
(Sag C-240/07) (1)
(Ophavsretsbeslægtede rettigheder - fonogramfremstilleres rettigheder - reproduktionsretten - spredningsretten - beskyttelsestiden - direktiv 2006/116/EF - rettigheder for statsborgere i tredjelande)
(2009/C 69/08)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sony Music Entertainment (Germany) GmbH
Sagsøgt: Falcon Neue Medien Vertrieb GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (EUT L 372, s. 12) — anvendelse af beskyttelsestiden på et værk, der aldrig har været beskyttet i den medlemsstat, hvori der gøres krav på beskyttelse, og hvis indehaver ikke er statsborger inden for Fællesskabet
Konklusion
1)
Den beskyttelsestid, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder, finder i henhold til direktivets artikel 10, stk. 2, anvendelse, selv om det pågældende emne ikke på noget tidspunkt har været beskyttet i den medlemsstat, hvor beskyttelsen kræves.
2)
Artikel 10, stk. 2, i direktiv 2006/116 skal fortolkes således, at den i dette direktiv fastsatte beskyttelsestid finder anvendelse i tilfælde, hvor det pågældende værk eller emne den 1. juli 1995 var beskyttet som sådan i mindst én medlemsstat efter denne medlemsstats nationale lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder, og hvor indehaveren af sådanne rettigheder til dette værk eller dette emne, som er statsborger i et tredjeland, på denne dato nød beskyttelse i medfør af den pågældende nationale lovgivning.
(1) EUT C 170 af 21.7.2007.
Full & Egal Universal Law Academy