20.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 327/3
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. november 2008 — Trespa International BV mod Nova Haven- en Vervoerbedrijf NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Antwerpen, Belgien)
(Sag C-248/07) (1)
(Gennemførelsesforordningen til EF-toldkodeksen - artikel 291 og 297 - adgang til toldlempelse - særligt anvendelsesformål - begrebet »den person, der indfører varerne eller lader dem indføre til overgang til fri omsætning« - begrebet »overdragelse af varer inden for Fællesskabet« - begrebet »erhverver«)
(2008/C 327/05)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van beroep te Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Trespa International BV
Sagsøgt: Nova Haven- en Vervoerbedrijf NV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van beroep te Antwerpen — fortolkning af artikel 1a, 291 og 297 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1) — begrebet »overdragelse af varer inden for Fællesskabet«, »den person, der indfører varerne eller lader dem indføre til overgang til fri omsætning« og »erhververen«
Konklusion
1)
Artikel 291, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 89/97 af 20. januar 1997, skal fortolkes således, at begrebet »den person, der indfører varerne eller lader dem indføre«, der er anført i bestemmelsen, henviser til den person, til hvem varerne er bestemt, og som har til hensigt at anvende dem til det foreskrevne særlige formål, uanset om han selv foretager toldangivelsen eller herved lader sig repræsentere som omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks. Nævnte begreb omfatter ikke denne persons repræsentant over for toldmyndighederne, idet der ses bort fra de tilfælde, hvor den pågældende person anses for at handle i eget navn og for egen regning i henhold til artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 2913/92 og derfor skal betragtes som importør.
2)
Artikel 297, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 89/97, skal fortolkes således, at der ikke er tale om overdragelse af varer inden for Det Europæiske Fællesskab, når varerne indføres til Belgien og derefter transporteres til Nederlandene i et tilfælde, hvor den befuldmægtigede person handler for den endelige importørs regning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre. Den omstændighed, at varerne er importeret til og toldangivet i Belgien og derefter transporteres til Nederlandene, er uden betydning for fastlæggelsen af, hvorvidt der foreligger en overdragelse som omhandlet i denne bestemmelse. Ved overdragelse skal erhververen være i besiddelse af en bevilling meddelt i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 291.
3)
Artikel 297, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 89/97, skal fortolkes således, at begrebet »erhververen«, der er anvendt heri, omfatter en toldagent, der forestår toldformaliteter for importørens regning.
(1) EUT C 170 af 21.7.2007.
Full & Egal Universal Law Academy