8.11.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 285/9
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. september 2008 — Gävle Kraftvärme AB mod Länsstyrelsen i Gävleborgs län (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen — Sverige)
(Sag C-251/07) (1)
(Miljø - direktiv 2000/76/EF - affaldsforbrænding - kvalifikation af et anlæg til produktion af varme og elektricitet - begreberne forbrændingsanlæg og kombineret forbrændingsanlæg)
(2008/C 285/13)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Högsta domstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gävle Kraftvärme AB
Sagsøgt: Länsstyrelsen i Gävleborgs län
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Högsta domstolen — fortolkning af artikel 3, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald — klassificering af et kraftvarmeanlæg, der består af flere fyr — forbrændingsanlæg eller kombineret forbrændingsanlæg
Konklusion
1)
Når et kombineret anlæg (et kraftvarmeværk) består af flere kedler, skal hver kedel samt det dertil hørende udstyr anses for at udgøre et særskilt anlæg ved anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald.
2)
Det er et anlægs hovedformål, der er afgørende for, om det skal kvalificeres som »forbrændingsanlæg« eller »kombineret forbrændingsanlæg« som defineret i artikel 3, nr. 4 og 5, i direktiv 2000/76. Det tilkommer de kompetente myndigheder at identificere dette formål på grundlag af en bedømmelse af de faktiske omstændigheder, der foreligger på det tidspunkt, hvor denne bedømmelse foretages. Ved bedømmelsen skal der tages hensyn til størrelsen af energiproduktionen eller af de fremstillede materielle produkter set i forhold til den mængde affald, der forbrændes i det pågældende anlæg, samt denne produktions regelmæssige eller vedvarende karakter.
(1) EUT C 170 af 21.7.2007.
Full & Egal Universal Law Academy