21.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 44/12
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 22. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-283/07) (1)
(Traktatbrud - direktiv 75/442/EØF - artikel 1 - begrebet »affald« - skrot beregnet til anvendelse i metalvirksomheder - brændsel fra affald af høj kvalitet - ukorrekt gennemførelse)
(2009/C 44/20)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Zadra og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I. Braguglia, som befuldmægtiget og avvocato dello Stato G. Fiengo)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442 af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32) — brændsel fra affald (RDF) og skrot beregnet til anvendelse i jern- og metalvirksomheder — udelukkelse fra anvendelsesområdet for den nationale gennemførelseslovgivning
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, idet den har vedtaget og opretholdt følgende bestemmelser:
—
artikel 1, stk. 25-27, og artikel 1, stk. 29, litra a), i lov nr. 308 af 15. december 2004, som giver regeringen bemyndigelse til at ændre, samordne og supplere miljølovgivningen og umiddelbart anvendelige foranstaltninger, samt
—
artikel 1, stk. 29, litra b), i lov nr. 308 af 15. december 2004 samt artikel 183, stk. 1, litra s), og artikel 229, stk. 2, i lovdekret nr. 152 af 3. april 2006, som indfører miljøretlige regler,
hvorved henholdsvis visse former for skrot beregnet til anvendelse i jern- og metalvirksomheder samt brændsel fra affald af høj kvalitet (CDR-Q) umiddelbart unddrages fra anvendelsesområdet for den italienske lovgivning om affald til gennemførelse af direktivet.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 199 af 25.8.2007.
Full & Egal Universal Law Academy