6.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 313/8
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. oktober 2008 — Svenska staten ved Tillsynsmyndigheten i konkurser mod Anders Holmqvist (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lunds tingsrätt — Sverige)
(Sag C-310/07) (1)
(Tilnærmelse af lovgivningerne - beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens - direktiv 80/987/EØF - artikel 8a - aktiviteter i flere medlemsstater)
(2008/C 313/12)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Lunds tingsrätt
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Svenska staten ved Tillsynsmyndigheten i konkurser
Sagsøgt: Anders Holmqvist
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Lunds tingsrätt — fortolkning af artikel 8a i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 23), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 (EFT L 270, s. 10) — løngaranti for en arbejdsgiver, der er beskæftiget i en vejtransportvirksomhed, hvis hjemsted og eneste driftssted er beliggende i en medlemsstat, og som udfører vareleverancer mellem oprindelsesmedlemsstaten og andre medlemsstater
Konklusion
Artikel 8a i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002, skal fortolkes således, at det ikke er nødvendigt for at kunne anse en virksomhed, etableret i en medlemsstat, for at have aktiviteter på en anden medlemsstats område, at virksomheden har en filial eller et fast driftssted i denne anden stat. Virksomheden skal dog i sidstnævnte stat have en fast, økonomisk tilstedeværelse, som er karakteriseret ved, at der er menneskelige ressourcer til stede, som gør det muligt for virksomheden at udføre aktiviteter dér. Hvad angår en transportvirksomhed, der er etableret i en medlemsstat, er den blotte omstændighed, at en arbejdstager, ansat af virksomheden i denne stat, leverer varer til og fra denne og en anden medlemsstat, ikke tilstrækkelig til, at det kan fastslås, at nævnte virksomhed har en fast, økonomisk tilstedeværelse i en anden medlemsstat.
(1) EUT C 211 af 8.9.2007.
Full & Egal Universal Law Academy