7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2008 — Kip Europe SA, Kip (UK) Ltd, Caretrex Logistiek BV, Utax GmbH (sag C-362/07) og Hewlett Packard International SARL (sag C 363/07) mod Administration des douanes — Direction Générale des douanes et droits indirects (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d'instance du VIIème arrondissement de Paris — Frankrig)
(Forenede sager C-362/07 og C-363/07) (1)
(Den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - flerfunktionsapparater - apparater bestående af et laserprintermodul og et scannermodul med kopieringsfunktion - pos. 8471 - pos. 9009)
(2009/C 32/10)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal d'instance du VIIème arrondissement de Paris
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Kip Europe SA, Kip (UK) Ltd, Caretrex Logistiek BV, Utax GmbH (sag C-362/07) og Hewlett Packard International SARL (sag C 363/07)
Sagsøgt: Administration des douanes — Direction Générale des douanes et droits indirects
Sagens genstand
Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Tribunal d'instance du VIIème arrondissement de Paris — fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256, s. 1), som affattet på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, og gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 400/2006 af 8. marts 2006 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (KN) (EUT L 70, s. 9) — flerfunktionsapparat, der består af et laserprintermodul, et scannermodul og et computermodul — klassificering i toldposition 8471 60 40 (automatiske databehandlingsmaskiner) på grundlag af bestemmelse 3b i de almindelige tariferingsbestemmelser til KN (printerfunktion, der giver apparatet dets »væsentligste karakter«) eller i position 9009 12 00 (fotokopieringsapparater) i medfør af bestemmelse 5 E i KN's kapitel 84 (apparat, der udfylder en selvstændig funktion — kopiering — bortset fra databehandling)
Konklusion
1)
Bestemmelse 5 E til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005, skal fortolkes således, at apparater, der udfører en »selvstændig funktion, bortset fra databehandling«, kun er sådanne apparater, der inkorporerer en automatisk databehandlingsmaskine eller arbejder forbundet med en sådan maskine, men hvis funktion ikke henhører under databehandling.
2)
Hvis den kopieringsfunktion, som de i hovedsagerne omhandlede apparater udfører, er sekundær i forhold til printer- og scannerfunktionerne, skal de anses for enheder af automatiske databehandlingsmaskiner i henhold til bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1719/2005, og hvis disse enheder foreligger særskilt, skal de i medfør af bestemmelse 5 C til dette kapitel tariferes i pos. 8471 i denne nomenklatur. I dette tilfælde skal den relevante underposition fastlægges i medfør af bestemmelse 3 i afsnit XVI i nævnte nomenklatur. Hvis denne fotokopieringsfunktion og de to øvrige funktioner derimod er lige vigtige, skal disse apparater i medfør af punkt 3, litra b), i de almindelige tariferingsregler vedrørende samme nomenklatur tariferes i positionen for det modul, der er karaktergivende for nævnte apparater. Hvis det ikke er muligt at udøve et skøn herover, skal de tariferes i pos. 9009 i medfør af nævnte tariferingsbestemmelsers punkt 3, litra c).
3)
Gennemgangen af det femte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af punkt 4 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 400/2006 af 8. marts 2006 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur.
(1) EUT C 269 af 10.11.2007.
Full & Egal Universal Law Academy