7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/7
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. december 2008 — Danfoss A/S, AstraZeneca A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret (Danmark))
(Sag C-371/07) (1)
(Sjette momsdirektiv - artikel 6, stk. 2 - vederlagsfrie tjenesteydelser, som af den afgiftspligtige person udføres til formål, der er virksomheden uvedkommende - ret til fradrag af moms - artikel 17, stk. 6, andet afsnit - medlemsstaternes adgang til at opretholde de undtagelser fra retten til fradrag, som på tidspunktet for direktivets ikrafttræden var gældende i henhold til deres nationale lovgivning)
(2009/C 32/11)
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Vestre Landsret
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Danfoss A/S, AstraZeneca A/S
Sagsøgt: Skatteministeriet
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Vestre Landsret — fortolkning af artikel 6, stk. 2, artikel 17, stk. 6, litra b), i direktiv 77/388/EØF: Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fradragsret for merværdiafgift af indkøb, der anvendes til bespisning af forretningsforbindelser og personale i en virksomheds kantine — medlemsstaternes mulighed for at opretholde deres lovgivning om udelukkelse af fradragsret på tidspunktet for direktivets ikrafttræden
Konklusion
1)
Artikel 17, stk. 6, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat efter direktivets ikrafttræden anvender en undtagelse fra retten til fradrag af indgående merværdiafgift af udgifter i forbindelse med virksomhedskantiners gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale under møder i forbindelse med arbejdet, selv om denne undtagelse på det nævnte ikrafttrædelsestidspunkt ikke faktisk blev anvendt på de nævnte udgifter som følge af en administrativ praksis, hvorefter grundlaget for beskatningen af disse kantiners ydelser blev sat til en kostpris, der var beregnet på grundlag af fremstillingsomkostningerne, dvs. prisen på råvarerne samt lønomkostninger vedrørende tilberedningen og salget af disse mad- og drikkevarer samt vedrørende administrationen af kantinerne, til gengæld for retten til fuldt fradrag af den indgående merværdiafgift.
2)
Artikel 6, stk. 2, i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således, at denne bestemmelse på den ene side ikke omfatter vederlagsfri servering af måltider i virksomheders kantiner for forretningsforbindelser under møder, der afholdes i disse virksomheders lokaler, når det fremgår af objektive data — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve — at disse måltider serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter. På den anden side omfatter den nævnte bestemmelse principielt en virksomheds vederlagsfrie servering af måltider for dens personale i virksomhedens lokaler, medmindre — hvilket det ligeledes tilkommer den forelæggende ret at vurdere — virksomhedens behov, såsom behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt, gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen.
(1) EUT C 247 af 20.10.2007.
Full & Egal Universal Law Academy