20.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 327/5
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. november 2008 — Association nationale pour la protection des eaux et rivières — TOS mod Ministère de l'ecologie, du développement et de l'aménagement durables (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État, Frankrig)
(Sag C-381/07) (1)
(Forurening af vandmiljøet - direktiv 2006/11/EF - artikel 6 - farlige stoffer - udledninger - forudgående tilladelse - fastsættelse af emissionsnormer - erklæringsordning - fiskeopdræt)
(2008/C 327/07)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Association nationale pour la protection des eaux et rivières — TOS
Sagsøgt: Ministère de l'ecologie, du développement et de l'aménagement durables
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — fortolkning af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/11/EF af 15. februar 2006 vedrørende forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (EUT L 64, s. 52) — krav om en forudgående tilladelse, der fastsætter emissionsnormer, for enhver udledning i vandområder, som kan indeholde et farligt stof — foreneligheden af nationale regler, som erstatter den forudgående tilladelse med en simpel erklæringsordning for fiskeopdræt, der imidlertid er forbundet med en henvisning til de gældende miljøkvalitetskrav og en ret for den kompetente administrative myndighed til at gøre indsigelse mod åbning af driften eller til at pålægge grænseværdier for udledning for det berørte anlæg
Konklusion
Artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/11/EF af 15. februar 2006 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, kan ikke fortolkes således, at den tillader medlemsstaterne — når der i henhold til denne artikel er fastsat programmer til nedbringelse af forureningen af vandressourcerne omfattende miljøkvalitetskrav — for visse anlæg, der ikke anses for særlig forurenende, at indføre en erklæringsordning ledsaget af en henvisning til disse krav og en ret for den administrative myndighed til at gøre indsigelse mod åbning af driften eller til at pålægge grænseværdier for udledning for det berørte anlæg.
(1) EUT C 269 af 10.11.2007.
Full & Egal Universal Law Academy