24.1.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 19/8
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 27. november 2008 — Metherma GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Düsseldorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)
(Sag C-403/07) (1)
(Den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - position 8101 og 8102 - knusning og sønderbrydning af »kun sintrede« stænger af wolfram eller molybdæn - ubearbejdet wolfram og molybdæn, herunder kun sintrede stænger - affald og skrot)
(2009/C 19/12)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Metherma GmbH & Co. KG
Sagsøgt: Hauptzollamt Düsseldorf
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1) — ændring af toldposition for kun sintrede stænger af wolfram eller molybdæn, når stængerne knuses
Konklusion
Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, skal i den affattelse, som fandt anvendelse i løbet af 2001, dvs. den, som følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000 om ændring af bilag I til forordning nr. 2658/87, fortolkes således, at »kun sintrede« stænger af wolfram eller molybdæn henhører under dens underposition 8101 91 10, henholdsvis underposition 8102 91 10. Sådanne stænger, der skal anses for en ubearbejdet form af de pågældende metaller og ikke for varer heraf, kan ikke forarbejdes til skrot henhørende under underposition 8101 91 90, henholdsvis underposition 8102 91 90, i nævnte kombinerede nomenklatur ved at blive sønderbrudt eller knust.
(1) EUT C 283 af 24.11.2007.
Full & Egal Universal Law Academy