1.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-424/07) (1)
(Traktatbrud - elektronisk kommunikation - direktiv 2002/19/EF - direktiv 2002/21/EF - direktiv 2002/22/EF - net og tjenester - nationale regler - nye markeder)
2010/C 113/03
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og A. Nijenhuis, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, som befuldmægtiget, Professor C. Koenig og Rechtsanwalt S. Loetz)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108, s. 7), artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1, artikel 15, stk. 3, og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33) og artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — afgrænsning, analyse og regulering af nye markeder — nationale regler, der afgrænser »nye markeder« generelt og fastsætter restriktive betingelser for så vidt angår de nationale tilsynsmyndigheders regulering af disse markeder såvel som anvendelsen af høringsproceduren fastsat i fællesskabsretten i forbindelse med foranstaltningerne til afgrænsning og analyse af disse markeder.
Konklusion
1)
Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 15, stk. 3, og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) og artikel 17, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), idet den har vedtaget § 9a i lov om telekommunikation (Telekommunikationsgesetz) af 22. juni 2004.
2)
Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 283 af 24.11.2007.
Full & Egal Universal Law Academy