28.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 234/3
Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Alrosa Company Ltd
(Sag C-441/07 P) (1)
(Appel - dominerende stilling - forordning (EF) nr. 1/2003 - verdensmarkedet for rådiamanter - individuelle tilsagn afgivet af et selskab vedrørende ophøret af dets køb af rådiamanter hos et andet selskab - beslutning, der gør de af et selskab afgivne individuelle tilsagn bindende, og hvorved proceduren afsluttes)
2010/C 234/03
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og R. Sauer, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Alrosa Company Ltd (ved R. Subiotto, QC, solicitor-advocate K. Jones, og solicitor S. Mobley)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 11. juli 2007 i sag T-170/06, Alrosa Company Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning 2006/520/EF af 22. februar 2006 om en procedure efter EF-traktatens artikel 82 EF og EØS-aftalens artikel 54 (sag COMP/B-2/38.381 — De Beers), hvorved de af De Beers meddelte tilsagn om at bringe sine køb af rådiamanter hos Alrosa til ophør fra 2009, efter afslutningen af en fase med gradvis nedsættelse af de indkøbte mængder fra 2006 til 2008, blev gjort bindende, og proceduren i henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 blev afsluttet (EFT L 1, s. 1)
Konklusion
1)
Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 11. juli 2007, Alrosa mod Kommissionen (sag T-170/06), ophæves.
2)
Europa-Kommissionen frifindes i den sag, som Alrosa Company Ltd har anlagt ved Retten i Første Instans.
3)
Alrosa Company Ltd bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen i første instans.
(1) EUT C 283 af 24.11.2007.
Full & Egal Universal Law Academy