21.3.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 69/9
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. januar 2009 — Association nationale pour la protection des eaux et rivières — TOS og Association OABA mod Ministère de l'écologie, du développement et de l'aménagement durables (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)
(Sag C-473/07) (1)
(Forurening og skader - direktiv 96/61/EF - bilag I - punkt 6.6, litra a) - intensiv fjerkræavl - definition - begrebet »fjerkræ« - det maksimale antal dyr pr. anlæg)
(2009/C 69/13)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Association nationale pour la protection des eaux et rivières — TOS og Association OABA
Sagsøgt: Ministère de l'Écologie, du Développement et de l'Aménagement durables
Procesdeltager: Association France Nature Environnement
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — fortolkning af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26) — direktivets materielle anvendelsesområde — anlæg til intensiv fjerkræavl med mere end 40 000 pladser (undergivet en godkendelsesordning) [punkt 6.6, litra a), i bilag I til direktivet] — begreberne »fjerkræ« og »pladser« — er vagtler, agerhøns og duer omfattet af direktivet? — kan det i bekræftende fald tillades, at der anvendes nationale regler, som vægter antallet af dyr pr. plads ud fra arterne?
Konklusion
1)
Begrebet »fjerkræ« i punkt 6.6, litra a), i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, skal fortolkes således, at det omfatter vagtler, agerhøns og duer.
2)
Punkt 6.6, litra a), i bilag I til direktiv 96/61, som ændret ved forordning nr. 1882/2003, er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der indebærer, at tærsklerne for godkendelse af anlæg til intensiv fjerkræavl beregnes på grundlag af en ordning med dyreækvivalenter, som tager udgangspunkt i en vægtning af dyr pr. plads ud fra arterne, med henblik på en hensyntagen til det kvælstof, som de forskellige fugle reelt udskiller i afføringen.
(1) EUT C 22 af 26.1.2008.
Full & Egal Universal Law Academy