21.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 44/18
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
(Sag C-480/07) (1)
(Traktatbrud - direktiv 2000/59/EF - modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe - manglende udarbejdelse, gennemførelse eller godkendelse af planer for affaldsmodtagelse og -håndtering for alle havne)
(2009/C 44/30)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Simonsson og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved B. Plaza Cruz, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332, s. 81) — manglende udarbejdelse og/eller gennemførelse af planer for affaldsmodtagelse og -håndtering for alle havne, der er underlagt »Comunidades Autónomas«'s jurisdiktion
Konklusion
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, idet det ikke for alle spanske havne har udarbejdet, gennemført og godkendt planer for affaldsmodtagelse og -håndtering.
2)
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 315 af 22.12.2007.
Full & Egal Universal Law Academy