4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. maj 2009 — Associação Nacional de Transportadores Rodoviários de Pesados de Passageiros (Antrop), J. Espírito Santo & Irmãos Lda, Sequeiro, Lucas, Venturas & Ca Lda, Barraqueiro Transportes SA og Rodoviária de Lisboa mod Conselho de Ministros, Companhia Carris de Ferro de Lisboa SA (Carris) og Sociedade de Transportes Colectivos do Porto SA (STCP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo (Portugal))
(Sag C-504/07) (1)
(Forordning (EØF) nr. 1191/69 - forpligtelser til offentlig tjeneste - ydelse af kompensationer - sektoren for passagerbefordring i byerne)
2009/C 153/14
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Associação Nacional de Transportadores Rodoviários de Pesados de Passageiros (Antrop), J. Espírito Santo & Irmãos Lda, Sequeiro, Lucas, Venturas & Ca Lda, Barraqueiro Transportes SA og Rodoviária de Lisboa
Sagsøgte: Conselho de Ministros, Companhia Carris de Ferro de Lisboa SA (Carris) og Sociedade de Transportes Colectivos do Porto SA (STCP)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supremo Tribunal Administrativo — fortolkning af artikel 73 EF, 76 EF, 87 EF, og 88 EF og af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (EFT L 156, s. 1) — kommunal offentlig passagerbefordring — spørgsmålet, om der er godtgørelsespligt — støtte til dækning af disse selskabers driftsunderskud
Konklusion
1)
Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1983/91 af 20. juni 1991, skal fortolkes således, at den tillader medlemsstaterne at pålægge en offentlig virksomhed, som skal sikre den offentlige passagerbefordring i en kommune, forpligtelser til offentlig tjeneste, og at det følger af forordningen, at der for de byrder, der følger af sådanne forpligtelser, kan tildeles en kompensation fastsat i overensstemmelse med forordningens bestemmelser.
2)
Forordning nr. 1191/69, som ændret ved forordning nr. 1893/91, er til hinder for tildelingen af godtgørelser som de i hovedsagen omhandlede, når det ikke er muligt at fastlægge størrelsen af de omkostninger, der kan henføres til de pågældende virksomheders aktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser til offentlig tjeneste.
3)
Når en national ret konstaterer, at visse støtteforanstaltninger er uforenelige med forordning nr. 1191/69, som ændret ved forordning nr. 1893/91, tilkommer det denne ret at drage samtlige konsekvenser heraf i henhold til national ret for så vidt angår gyldigheden af de retsakter, som gennemfører de pågældende foranstaltninger.
(1) EUT C 22 af 26.1.2008.
Full & Egal Universal Law Academy