7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/9
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig
(Sag C-524/07) (1)
(Traktatbrud - artikel 28 EF og 30 EF - indregistrering af ældre brugte biler, som tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater - tekniske krav for så vidt angår forurenende emissioner og støjniveau - offentlig sundhed - miljøbeskyttelse)
(2009/C 32/15)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl og G. Eberhard)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 28 EF og 30 EF — national lovgivning, hvorefter indregistrering af indførte brugte biler, som tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater, skal opfylde visse tekniske krav, hvorimod brugte biler, der allerede befinder sig på det indenlandske marked, og som fremviser de samme kendetegn, ikke er underkastet sådanne krav i forbindelse med omregistrering
Konklusion
1)
Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF, idet den kræver, at den første indregistrering i Østrig af motorkørekøjer, som tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater, men som på grund af deres alder ikke er blevet EF-godkendt, overholder grænseværdier for forurenende emissioner og støj, der er strengere end de grænseværdier, som de oprindeligt skulle overholde, navnlig grænseværdierne fastsat ved Rådets direktiv 93/59/EØF af 28. juni 1993 om ændring af direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og Rådets direktiv 92/97/EØF af 10. november 1992 om ændring af direktiv 70/157/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, hvorimod køretøjer, der fremviser de samme kendetegn, og som allerede er godkendt til brug i Østrig, ikke er underlagt dette krav ved omregistrering i denne medlemsstat.
2)
Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 37 af 9.2.2008.
Full & Egal Universal Law Academy