18.4.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 90/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. februar 2009 — Commune de Sausheim mod Pierre Azelvandre (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)
(Sag C-552/07) (1)
(Direktiv 2001/18/EF - udsætning af genetisk modificerede organismer - stedet for udsætningen - fortrolighed)
2009/C 90/07
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Commune de Sausheim
Sagsøgt: Pierre Azelvandre
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — fortolkning af artikel 19 i Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (EFT L 117, s. 15) og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (EUT L 41, s. 26) — begrebet »stedet for udsætning« af genetisk modificerede organismer (GMO) — er udsætningen begrænset til en bestemt matrikelparcel eller et større geografisk område (kommune, kanton, departement)? — er det, hvad angår førstnævnte tilfælde, muligt at afslå at udlevere matrikeloplysninger vedrørende den omhandlede parcel af hensyn til beskyttelsen af den offentlige orden eller sikkerheden for personer eller formuegoder?
Konklusion
1)
»Stedet for udsætningen« som omhandlet i artikel 25, stk. 4, første led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF skal fastlægges på grundlag af enhver oplysning vedrørende stedfæstelsen af denne udsætning, som anmelderen har forelagt for kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område udsætningen skal finde sted, inden for rammerne af de procedurer, der er fastsat i direktivets artikel 6-8, 13, 17, 20 eller 23.
2)
Et forbehold begrundet i hensynet til beskyttelse af den offentlige orden eller i andre legale hensyn kan ikke gøres gældende som begrundelse for ikke at udlevere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, i direktiv 2001/18.
(1) EUT C 37 af 9.2.2008.
Full & Egal Universal Law Academy