4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/10
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. maj 2009 — College van burgemeester en wethouders van Rotterdam mod M.E.E. Rijkeboer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Sag C-553/07) (1)
(Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - direktiv 95/46/EF - beskyttelse af privatlivets fred - slettelse af oplysninger - adgang til oplysninger og information om, hvem der modtager oplysningerne - frist for udøvelse af adgangen hertil)
2009/C 153/19
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: College van burgemeester en wethouders van Rotterdam
Sagsøgt: M.E.E. Rijkeboer
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 6, stk. 1, litra e), og artikel 12, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31) — national lovgivning, der begrænser adgangen til indsigt i oplysninger til ét år forud for indgivelsen af anmodningen — proportionalitetsprincippet
Konklusion
1)
Ifølge artikel 12, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er medlemsstaterne forpligtet til at fastsætte bestemmelser om retten til at modtage information vedrørende modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysninger og om indholdet af den videregivne information ikke blot hvad angår nutiden, men også hvad angår fortiden. Det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte en frist for opbevaringen af denne information og om en tilsvarende adgang hertil, som udgør en rimelig afvejning mellem, på den ene side, hensynet til den registreredes interesse i beskyttelse af hans privatliv bl.a. i kraft af de aktionsmuligheder og retsmidler, som er fastsat i direktiv 95/46, og, på den anden side, hensynet til den byrde, som forpligtelsen til at opbevare denne information udgør for den registeransvarlige.
2)
En lovgivning, som begrænser perioden for opbevaring af information om modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysninger og indholdet af de videregivne oplysninger til et år og begrænser adgangen til denne information til samme periode, selv om basisoplysningerne opbevares i meget længere tid, udgør ikke en rimelig afvejning af de pågældende interesser og forpligtelser, medmindre det godtgøres, at en længere opbevaring af denne information vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for den registeransvarlige. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige efterprøvelser.
(1) EUT C 64 af 8.3.2008.
Full & Egal Universal Law Academy